Gotisk julekoncert med Det lille crossover ensemble

Tirsdag d. 20. december kl. 19:30 tænder vi levende lys i den smukke kirke i Hersom. Det lille crossover ensemble spiller middelalderlig julemusik i nye klæder. Der vil være smuk gammel fransk julemusik og førreformatoriske salmer, der vil være noget på latin, og der vil være Maria-hymner. Der vil være noget du kender, og noget du måske ikke har hørt før – Altsammen arrangeret så de smukke melodier står frem på en baggrund af enkle droner og harmonier, og skaber en unik stemning, der ikke kunne være opført et bedre sted end i kirken. Det lille crossover ensemble består af Emil Brahe, klokkespil, harmonika, banjo, mm; Emma Axelsson cello, fløjte, og Rikke Alminde Bendtsen harmonika, banjo, slagtøj, vokal mm. Gratis adgang naturligvis!

Der er lukket for kommentarer.