Konfirmationsforberedelse 2020-21

Konfirmationsforberedelsen begynder torsdag den 1. oktober.Konfirmander fra Bjerregrav Friskole bliver hentet i bus ved skolen kl. 12:50 og kørt til konfirmandstuen i Hersom. Vi begynder at lære hinanden at kende, snakker og hygger med lidt at spise. Kl. 14:25 bliver konfirmanderne kørt tilbage til skolen.

Konfirmander fra Møldrup Skole kommer med skolebussen til Klejtrup og vi mødes ved sognehuset kl. 14:45. Også her får vi lidt at spise, mens snakken går. Konfirmanderne og jeg har en god tid i vente. Jeg glæder mig så meget!

Skolerne vil som de øvrige år være behjælpelige med at dele indskrivningsblanketterne ud, som konfirmanden medbringer første forberedelsesgang, torsdag den 1. oktober.
Derudover beder jeg om, at man sender mig en e-mail (til kkk@km.dk) om, at ens barn ønsker at deltage i konfirmationsforberedelsen i enten Hersom eller Klejtrup senest torsdag den 17. september. På forhånd tak!

Kirsten Krab Koed
Sognepræst
Hersom, Vester Bjerregrav og Klejtrup

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.