Kom og oplev folkekirken i sol, vær en del af fællesskabet og lad dig bade i evangeliets lys. Ideen om Fyld Danmarks Kirker har spredt sig som ringe i vandet. Mange kirker udover hele Danmark sætter sidste søndag i september – søndag den 30. september – fokus på den helt almindelige gudstjeneste.
I vore kirker finder man et stort rum for eftertænksomhed, glæde og sjælefred. Man kan komme alene til kirken og nyde orglets brus, ritualerne, prædiken og nadveren, hvor Gud rækker os tilgivelsen og sætter os fri af skyldens snærende bånd. Man kan også tage sin nabo under armen, invitere hele gaden med og gå i samlet flok, man kan følges med sine børnebørn eller måske invitere en gammel ven.
Søndag den 30. september er alle sognets børn inviteret til at deltage i Fyld Din Kirke til høstgudstjeneste. Kom frisk og vær med til at fortælle endnu en solskinshistorie. Hjertelig velkommen til enhver.
Gudstjenesterne foregår
Hersom Kirke: 09:30. Vi nyder et glas cider i våbenhuset.
Vester Bjerregrav Kirke: 11:00 med efterfølgende høstfrokost i ældrecenteret.
Klejtrup Kirke 14:30 med efterfølgende kaffe og te i sognehuset.
Sognepræst
Kirsten Krab Koed